Marine Kystbatteri Ørlandet

Det tyske slagskib Gneisenau blev svært beskadiget under et allieret bombeangreb på Kiel i 1942. Efterfølgende blev hovedbevæbningen, som bestod af 283 mm. kanoner trillinge monteret i kanontårne, flyttet ud til forstærkning af Atlantvolden. Gneisenau skulle efter planen senere have sin hovedbevæbning opgraderet til 380 mm. kanoner i stedet. Et af de gamle tårne med de tre 283 mm. kanoner, blev flyttet til halvøen Ørland ved indsejlingen til Trondhjem. I fjeldet blev der sprængt et underjordisk fort med alt fra ammunitionslager til hospital og indkvartering. Som arbejdskraft blev der brugt jugoslaviske krigsfanger, der levede og arbejdede under kummerlige forhold.

Kanonerne var top moderne. Granaterne vejede mellem 315 og 330 kg. og havde en effektiv skudvidde på 38 km. Kanonerne var operative i august 1943. Ved befrielsen i 1945 overtog det norske forsvar kanonbatteriet og omdøbte det til Austratt Fort, der forblev operativt indtil 1968. I dag er der indrettet museum i dette imponerende anlæg.

Et tilsvarende kanontårn blev placeret ved Marine Kystenbatteri Fjell til at beskytte indsejlingen til Bergen. Det tredie og sidste kanontårn gik i stykker under bombeangrebet, men kanonerne blev opstillet enkeltvis i MKB Rozenburg ved Hoek van Holland.