Marine Kystbatteri Waldam

Efter tyskerne besættelse af Frankrig i maj 1940, blev de franske militære installationer overtaget af tyskerne. Nordøst for Calais have Franskmændene et kanonbatteri, Fort Vert som beskyttede havnen i Calais. Den tyske hær overtog kanonbatteriet og bevæbnede det med tre 170 mm. kanoner placeret i åbne ringstillinger. I 1942 blev kanonbatteriet overflyttet til den tyske marine (kriegsmarine) og kanonerne blev erstattet med 150 mm. kanoner. To af kanonerne blev i 1944 monteret i kanonbunkers (M270) med ammunitionsrum og manskabsrum bagved kanonen. Til den sidste kanon, blev der opført en meget speciel bunker (M305) med et kanontårn i beton der kunne rotere og derved opnå et skudfelt på 360°.

I 1943 arbejde tyskerne for at løse beskyttelse kontra skudfelt for deres kanoner og en af løsningerne var netop denne drejelige bunker.

Kanontårnet i Kanonbatteri Waldam, var det eneste der blev opført i beton, langs hele Atlanterhavsvolden. Selve rotationsmekanismen til det 750 tons tunge tårn, stammede fra det franske slagskib Provence.

Ved siden af de tre kanoner blev der bygget en kommando ´bunker i tre etager og bagved i klitterne en del andre mindre bunkers.

I slutningen a september 1944 blev kanonbatteriet og de omkring 250 artillerister angrebet af soldater fra den tredie Canadiske Infanteridivision. De angreb kanonbatteriet i ryggen og om det er derfor kanontårnet den dag i dag peger mod angrebsretningen, vides ikke.