Anlæggelsen af dette batteri begyndte allerede kort tid efter tyskernes besættelse af Holland i 1940. Mens kampene fortsatte i Belgien og Frankrig opstillede tyskerne en række kanonbatterier langs kysten. Opgave var at hjælpe til med at holde den Engelske Kanal fri for allierede skibe, under den forestående tyske invasion af England. Senere da krigsløkken var vendte, blev opgaven mere defensiv og kanonerne blev en del af tyskernes Atlantvold.
I Noordwijk opstillede den tyske marine fire 155 mm. erobrede franske kanoner på en golfbane lige nord for byen. Rækkevidden på kanonerne var 19 km. og kanonerne der var fra 1917, var indtil 1943 opstillet feltmæssigt. I 1943 startede en kraftig udvidelse hvor der blev bygget bunkers til alle installationerne. Som noget specielt blev de fire kanonbunkers forbundet med kommandobunkeren (S414) og ammunitionsbunkers (Fl246) ved hjælp af underjordiske støbte betongange. Under en allieret overflyvning i december 1943 blev udgravningen til den store kommandobunker observeret inden bombemaskinerne forsatte mod deres mål, som var Schiphol flyvestationen i Amsterdam.
Til at beskytte af kanonbatteriet blev der anbragt to kanonbunkers (R612) samt flere maskingevær og mortér-bunkers.
Efter befrielsen blev kanonerne demonteret og alle bunkerne dækket med sand. En af de store ammunitionsbunkers blev bevaret til sikker opbevaring af kunst fra de hollandske museer i tilfælde af krig. I slutningen af 90'erne begyndte en forening at grave tunnelerne fri og i dag er der museum på stedet.
