Fæstning Vlissingen

Efter tyskernes besættelsen af Holland og Belgien i maj 1940, blev den Hollandske ø Walcheren stærkt befæstet.

Øen ligger ved udmundingen af floden Schelde og er strategisk vigtig til forsvaret af indsejlingen til havneby Antwerpen i Belgien. Der blev bygget flere kanonbatterier og støttepunkter og havnebyen Vlissingen blev så svært befæstet at den fik betegnelsen fæstning. Fæstning-betegnelsen blev kun brugt når et område var så stærkt befæstet, at man anså et område for umuligt at indtage. Der blev blandt andet gravet en pansergrav hele vejen rundt om byen og den blev svært forsvaret med panserværnsbunkers (R630) og maskingeværer (R623).

I 1938 byggede den tyske marine et kystbatteri på øen Norderney. Øen var en af de Øst Frisiske Øer og kanonerne var fire 150 mm. torpedobåds kanoner fra firmaet Krupp.

Efter besættelsen af Holland og Belgien i maj 1940, blev kanonerne flyttet til Walcheren.

Kanonbatteriet fik navnet Marine Küsten Batterie (MKB) von Knorr, men blev også kaldt for MKB Dishoek efter den nærmeste by.

Kanonerne blev placeret i åbne ringstillinger og havde en rækkevidde på knap 20 km. Med tiden blev kanonbatteriet udbygget med flere bunkers, blandt andet bunkers til kanonerne (M170), ammunitionsbunkers (M145), flere mandskabsbunkers (R622) og en speciel hospitalsbunkers (M159).

I 1944, efter de allierede landgang i Normandiet, var der desperat brug for havne til at fremføre forsyninger til de kæmpende allierede soldater. Antwerpen var en af de havne der kunne modtage de største skibe og var derfor et oplagt mål. Nøglen til erobringen og efterfølgende benyttelse af Antwerpen var Walcheren. Derfor satte de allierede i slutningen af oktober 1944 et angreb ind for at erobre øen. Planen var at krydse Slooe kanalen i et amfibie angreb, men mudder i kanalen gjorde det umuligt at gennemføre angrebet. Efterfølgende blev to angrebsbølger send over landtangen der forbandt Walcheren med naboøen Zuid-Beveland. Ved det andet angreb lykkedes det Canadiske soldater at lave et brohoved, men tyskerne svarede igen og fordrev dem fra øen. Den 1. november lykkedes det britiske specialstyrker at blive landsat på vestsiden af øen og de tyske forsvarsværker blev nu et efter et sat ud af spillet. Den 8. november 1944 var hele øen befriet og tyskerne havde overgivet sig.

Mange af bunkerne er i dag fjernet eller ligger på militært område. Der er flere museer blandt andet et i en observationsbunker ved Zoutelande.

  My Dad, Reg Stevens, was one of the soldiers providing covering fire from Breskens. My Mother, a Dutch girl, was sheltering in the cellar until the liberators arrived, They were so relieved, to say the least, when they heard the allied motor launches arrive in the early hours. My Dad is 92 and still very fit for his age. Both my parents have many stories to tell of those dark years. I am always immensely proud of my Dad and all the other chaps who fought (many who never came home) and think about this often when I am in Vlissingen and at the remembrance services.

Anita Tonks