Rustningsfabrik Schlammpeitzger

I området Siebengebirge (de syv bjerge) ved landsbyen Königswinter begyndte man i midten af ​​det 14. Århundrede at grave i undergrunden efter ​​trakyt (Trachyt). Trakyt er en vulkanisk bjergart der blev brugt til at lave ovne og byen Königswinter blev da også kendt for netop dette håndværk.

Byen ligger ved Rhinen i det sydlige Ruhr og med tiden voksede Ofenkaulen minen sig til omkring 100.000 m².

I starten af 1944 havde de allierede overtaget luftherredømmet over Tyskland og bombningen af de store tyske industribyer skete næsten dagligt. I et forsøg på at sikre at produktionen kunne fortsætte, blev en del af den tyske krigsindustri flyttet til eksisterende eller nye miner i det sydlige Tyskland.

Ofenkaulen minen blev udset til at skulle benyttes af firmaet Aero-Stahl til produktion af indsprøjtningspumper til BMW 801 flymotorer. Disse motorer blev brugt i jagerflyet Focke-Wulf Fw 190 og ved hjælpe af omkring 300 tvangsarbejdere kom produktionen hurtigt i gang. Fabrikken fik kodenavnet Schlammpeitzger og produktionen fortsatte indtil midten af marts 1945.

Alle de anlæg der blev indrettet i eksisterende miner fik kodenavne efter fisk.

I de sidste måneder af krigen søgte den lokale befolkning ofte beskyttelse i minen under de massive allierede bombeangreb. Området blev erobret af amerikanerne i slutningen af marts og britiske ingeniør soldater sprængte efterfølgende delvist indgange og produktionsområde i luften.

I dag indeholder minen en af Tysklands største kolonier af flagermus og på grund af den store fare for sammenstyrtninger og huller efter sprængningen i 1945 er der adgang forbudt.