Rustningsfabrik Rebhuhn - Projekt A1

I starten af 1944 havde de allierede overtaget luftherredømmet over Tyskland og bombningen af de store tyske industribyer skete næsten dagligt. I et forsøg på at sikre at produktionen kunne fortsætte, blev en del af den tyske krigsindustri flyttet til eksisterende eller nye miner i det sydlige Tyskland. Behovet for plads var dog langt større, og bombesikre bunkers og tunneller blev derfor også taget i brug.

Ved byen Lengerich sydvest for Osnabrück lå en jernbanetunnel der bestod af et tunnelrør på 765 meter.

Tunnellen var taget i brug i 1871, men havde ikke været benyttet siden 1930.

I foråret 1944 begyndte klargøringen, der skulle lave tunnelrøret om til en våbenfabrik. Jernbaner skinner og sveller blev fjernet og der blev støbt beton gulv. Der blev desuden monteret en montage kran i loftet og indgangene blev bombesikkert muret op. Efter kun 8 uger stod fabrikken klar og to virksomheder flyttede ind.

I den sydlige del skulle firmaet "Vereinigte Leichtmetallwerke" producerer profiler og dele til jagerfly, mens firmaet "Aldinder" i den nordlige del skulle fremstille brændstoftanke og andre dele til V1 flyvende bombe.

Som adskillelse mellem de to firmaer blev der indrettet kontorer, køkken, varme, udluftning og vagtstue.

Det forefaldende arbejde på begge fabrikker samt udvidelsen og vedligeholdelse blev udført af tvangsarbejdere.

De omkring 200 fanger kom alle fra koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg.

Alle de militære anlæg der blev indrettet i jernbane tunneller fik kodenavne efter fugle og tunnelerne ved Lengerich fik kodenavnet Rebhuhn. (agerhøne)

Frem til marts 1945 forsatte produktionen uden ophør og efter krigen blev tunnelrørene ryddet og i en kort periode brugt til svampedyrkning. I 70'erne blev tunnelen brugt som skydebane for en lokal våbenhandler og i dag er den beskyttet som monument.