Rustningsfabrik Goldfisch

Flymotor fabrikken Daimler Benz AG i Genshagen ved Berlin blev i starten af marts 1944 udsat for et allieret bombeangreb. Fabrikken blev svært beskadiget og allerede et par dage efter blev det besluttet at flytte fabrikken.

I en gibs mine ved Obrigheim (Baden) fandt man de ideelle forhold og i midten af marts 1944 blev de første 500 slavearbejdere fra Dachau overflyttet. De skulle udvide minen og opfører fabrikkens øvrige faciliteter.

Alle de anlæg der blev indrettet i eksisterende miner fik kodenavne efter fisk og anlægget ved Obrigheim fik kodenavnet Goldfish. (guldfisk)

I starten af maj 1944 begyndte flytningen af fabrikkens maskiner og omkring 5.000 arbejdere og teknikere. Fabrikken lavede primært motorer til jagerflyet ME 109 og skulle efter planen blive en af de største underjordiske fabrikker i Tyskland.

Hen over sommeren fortsatte udbygningen og opstilling af produktions maskinerne og i oktober 1944 begyndte de først motorer at forlade fabrikken.

Det var planen at der skulle produceres 500 motorer om måneden og at 350 skulle ombygges og moderniseres.

Forsyningsproblemer og den militære situation stoppede produktionen i marts 1945 og den 330 meter lange jernbanebroen over Neckar floden blev bortsprængt.

Efterfølgende blev fabrikken rømmet og da amerikanerne i starten af April 1945 ankom til stedet, fandt de en tom fabrik.

Efter krigen var Baden-Württemberg en del af den amerikanske besættelseszone og foranlediget af amerikanerne blev de fleste af maskinerne overdraget til russerne som krigserstatning.

I 1971 blev de sidste rester af jernbanebroen fjernet og i 1999 åbnede der en udstilling til at mindes de omkring 250 slavearbejdere der omkom på stedet.