Rustningsfabrik Dinar

Výpustek grotten i Tjekkiet blev opdaget og udforsket i det 18 århundrede. Det er et af de eneste områder i Europa, hvor man har udgravet komplette skeletter af dinosaurusser. I 20‘erne minede man fosfat ler og i 1937 begyndte den tjekkiske hær at omdanne den knap 2 km. lange grotte til ammunitionsdepot.

Under anden verdenskrig blev området indlemmet i det tyske rige. Efter krigslykken var vendt for tyskerne og de allierede havde overtaget luftherredømmet over Tyskland, begyndte de systematisk at bombe de store tyske industribyer. I et forsøg på at sikre at produktionen kunne fortsætte, blev den vigtigste del af den tyske krigsindustri flyttet under jorden og til det sydlige Tyskland.

Grotten i Výpustek blev i 1944 udstyret med betongulv og vægge. Dagligt arbejdede der næsten 1500 slavearbejdere og tyske teknikere i den underjordiske fabrik. Det var firmaet Auslasswerke der brugte grotten til at producere komponenter til flyvemaskiner. Fabrikken fik kodenavnet Dinar og fungerede indtil maj 1945. Her rømmede tyskerne området og forsøgt inden at satte ild til maskinerne og at bortsprængte indgangen. Efter krigen overtog den Tjekkiske hær igen grotten og benyttede den frem til 2008 som sekundært hovedkvarter. I dag er det muligt at besøge grotten på en guidet tur.