Førerbunkeren

Førerbunkeren i Berlin blev bygget til beskyttelse af Adolf Hitler og dennes nærmeste medarbejdere. Byggeriet begyndte i 1936 i haven under det gamle Rigskancelli og bunkeren blev udvidet i 1944.

Fra januar 1945 og frem til sit selvmord d. 30. april 1945 opholdt Hitler sig i bunkeren sammen med sin kone Eva Braun (fra 29. april) og sin hund Blondie.

Bunkeren bestod af soverum, opholds- og spiserum og kontorer og der var adgang fra kancellibygning og fra haven.

Den del af bunkeren hvor Hitler opholdt sig, havde et tag på op til 400 cm. jernbeton og lå 850 cm. under haven.

Det var i haven udenfor nødudgangen at ligene af Hitler og Eva Braun blev afbrændt efter deres selvmord.

Russerne fandt den forladte bunker d. 2. maj

Efter krigen blev kancellibygning og indgangende til bunkeren fjernet og i slutningen af 1947 forsøgte russerne at bortsprænge bunkeren. Det lykkedes ikke og heller ikke et nyt forsøg i 1959 havde anden effekt end at bunkeren blev delvist oversvømmet. Frem til 1989 lå området i ingenmandsland mellem øst og vest Berlin. Resterne af bunkeren ligger i dag under en parkeringsplads til en beboelses ejendom og en lille planche fortæller om områdets historie.