Broen ved Remagen

Broen over Rhinen ved den tyske by Remagen, blev opført under 1. verdenskrig. Den dobbeltsporede jernbanebro, skulle bruges til at lette fremførelsen af forsyninger og tropper til frontlinien. Broen blev navngivet, Lüdendorff broen, efter en berømt tysk general og stod færdig i starten af 1918.

I slutningen af februar 1945, var Rhinen den sidste naturlige forhindring tilbage for de kæmpende tyske soldater og de allierede vidste, at tyskerne ville forsøge at sprænge alle broerne under deres tilbagetog. De allierede håbede at en hurtig fremrykning mod broen i Remagen, ville "fange" tyske enheder på den forkerte side af Rhinen og derved forhindre en sprængning. Den 7. marts var den amerikanske fremrykning så langt fremme at de kunne se de tyske enheder flygte over broen. Da amerikanerne kom frem til broen, blev denne sprængt af tyskerne, uden dog at kollapse. De amerikanske tropper hastede over broen og befæstede den østlige bred. Den svært beskadiget bro blev de følgende dage brugt af 25.000 amerikanske tropper, der derved var klar til videre angreb mod Tyskland. I et desperat forsøg på ødelægge broen, sendte tyskerne 11 V-2 raketer afsted mod broen. Disse blev afskudt fra mobile affyringsramper nær Dalfsen, men ingen af dem ramte broen. Dagen efter, d. 17. marts, kollapsede broen, men her var skaden sket for tyskerne, brohovedet var skabt og amerikanske ingeniørtropper havde allerede bygget pontonbroer længere mod syd. Lüdendorff broen blev aldrig genopbygget.

I det ene brotårn på Vestbredden er der indrettet et museum, med en udstilling med broens historie.