Støttepunktgruppe Blåvand

På Danmarks vestligste punk Blåvandshuk opførte Tyskerne i sommeren 1941 et kanonbatteri.

Til at starte med blev de fire 105 mm. kanoner placeret i åbne stillinger og mandskabet indkvarteret i barakker. I slutningen af 1942 begyndte opførelsen af bunkers, dels til kanonerne (R671), til ild-ledelsen (R636) samt til mandskabet. Der blev også støbt bunkers til opbevaring af ammunition samt til luftværn og nærforsvar. Der blev, ud over kanonbatteriet i Blåvand, opført i alt 11 kanonbatterier med 105 mm. kanoner i Danmark. Disse var alle sammen udført og indrettet næsten identisk. Kanonerne der var fra 1913, havde tyskerne erobret i Frankrig og rækkevidden var 12 km.

Det tyske luftvåben (Luftwaffe) begyndte i sommeren 1942 anlæggelsen af en radarstation nordøst for kanonbatteriet. Stützpunkt Büffel havde ud over et kraftigt luftværnsforsvar, en stor kommandobunker (L487) i to plan. En stor Mammut radar på 30 x 10 meter monteret på en bunker (L485) skulle overvåge farvandet mod vest for allierede flyvemaskiner. Rækkevidden var på 300 km. hvilket var over halvvejs til England.

Fra efteråret 1943 begyndte den tyske marine at anlægge en radarstation Sydøst for kanonbatteriet. blandt andet indholdende et bunkertårn (V174) med en Würzburg-radar monteret på toppen. Denne radar type kunne spore skibe på afstande op til 80 km.

Luftwaffe stillingen ligger i dag delvis på militært øvelsesområde, mens de fleste andre bunkers ligger spredt rundt i klitterne.