Umiddelbart efter tyskerne besættelse af Belgien i maj 1940, startede de opførelsen af et fremskudt hovedkvarter til Adolf Hitler. Hovedkvarteret skulle bruges til den fortsatte erobring af Frankrig og blev placeret i en skov, tæt på byen Brûly-de-Pesche. Der blev opført barakker samt enkelte bunkers og beskyttelsesrum og området blev indhegnet og forberedt på nærforsvar. Dele af den lille landsby blev indraget blandt andet skolen og kirken og syd for byen blev der anlagt en landingsbane.
I juni 1940 ankom Hitler fra Felsennest og opholdt sig i området indtil slutningen af måneden, hvor han fortsatte til underskrivelsen af våbentilstanden i Compiégne og siden til Paris.
Området er i dag indrettet til museum og den lille førerbunker er gjort tilgængelig.
© fotograferet af Stuart Wigley