I starten af 1944 havde de allierede overtaget luftherredømmet over Tyskland og bombningen af de store tyske industribyer skete næsten dagligt. I et forsøg på at sikre at produktionen kunne fortsætte, blev en del af den tyske krigsindustri flyttet under jorden.
Nordøst for den Hollandske by Maastricht, begyndte Organisation Todt i marts 1944, etableringen af underjordiske værksteder ved byen Geulhem. Her lå der i forvejen et gibs stenbrud og tæt ved løb jernbanen Maastricht - Aachen.
Til bygningen blev der anvendt tvangsarbejdere og hurtigt blev der støbt betongulve, korridorer blev forhøjede og søjler styrket. Der blev indrettet 13.000 m² værksted, hvoraf 9.200 m² var under jorden. Værkstedet skulle reparere flymotorer og til håndteringen af de tunge motorer blev der blev anlagt en smalsporet jernbane op til hovedjernbanen og bygget overdækket læsseramper til både lastbiler og tog.
Alle de anlæg der blev indrettet i eksisterende miner fik kodenavne efter dyr og anlægget ved Geulhem fik kodenavnet Molch. (salamander)
Værkstedet fungerede i døgndrift frem til september 1944, hvor amerikanske tropper befriede hele området.
Resterne af de gamle overdækkede læsseramper er i dag bevaret som krigsmindesmærket Bronsdaelgroeve.