Nazistpartiet holdt i årene 1933 til 1938 årlige partistævner i Nürnberg.
Albert Speer, Adolf Hitlers personlige ven og arkitekt, havde ansvaret for udbygningen af området.
Hele området var udbygget specifikt til formålet og skulle udover en stor tribune med tilhørende paradeplads, bestå af blandt andet Kongresshalle med plads til 50.000 tilskuere, Große Straße en 2 km. lang 40 meter bred vej i lys- og mørkegrå granit samt Deutsches Stadion med plads til 405.000 tilskuere.
Da Hitler, sammen med Speer, i efteråret 1937 lagde grundstenen til Deutsche Stadion, sagde han spøgende, at han for det samme budgetterede beløb, kunne bygge to slagskibe.
Byggeriet samt de årlige stævner stoppede ved krigens udbrud.
Området er i dag åbent, og bruges til rekreative formål. Det er derfor i dag kun muligt at høre latter og unge på skateboard og ikke støvletramp på Große Straße.
© fotograferet af P. King
© fotograferet af P. King
© fotograferet af P. King
© fotograferet af by P. King
<
>