Marine Kystbatteri Kermoisan

I efteråret 1941 opstillede den tyske marine to 240 mm. jernbanekanoner ved byen Kermoisan, 500 meter fra kysten. Kanonerne var erobrede franske kanoner fra 1. verdenskrig og havde en rækkevidde på 22 km. Kanonerne skulle beskytte indsejlingen til ubådsbasen i Saint-Nazaire, der lå 15 km. mod øst. Begge kanoner blev placeret på en drejeskive, således at de havde er skudfelt på 360°

I 1943 blev det bestemt at skifte kanonerne ud med fire 305 mm. kanoner og anlæggelsen at bunkere hertil blev påbegyndt. Til at lede ilden fra kanonerne, byggede tyskerne, helt tæt på kysten, en stor kommandobunker. Bunkeren blev bygget på toppen af en skrænt 20 meter over havet. For at camouflere den store bunker, blev den forsynet med kunstigt tag og malet, så den kom til at ligne et strandhotel.

Leveringen af de fire 305 mm. kanoner trak ud og efter de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944, blev den helt opgivet. Kanonerne blev efter krigen fundet hos Kruup i Tyskland og ved Kermoisan blev kun den ene bunker helt færdigbygget.

Som en del af forsvaret af ubåds basen i Saint Nazaire, beskød de gamle 240 mm. kanoner de fremrykkende allierede landtropper. En kamp der fortsatte indtil d. 6 maj 1945. Garnisonen på 28.000 mand, i hele Saint-Nazaire fæstningen, overgav sig til de allierede den 11. maj 1945.

Kommandobunkeren blev efter krigen overtaget af den franske marine og åbnede i 1997 som museum.