Marine Kystbatteri Lindemann

Kanonbatteriet Lindemann stod klar ved Sangatte, lige vest for Calais, i 1942.  Batteriet blev opkaldt efter Ernst Lindemann, som året før var omkommet, som kaptajn for Slagskibet Bismarck.

De tre 406 mm. såkaldte Adolfkanoner, som var hovedbevæbningen, var hentet fra Batteri Schleswig Holstein i Polen. Disse kanoner, havde, ved brug af en granat på 600 kg., en rækkevidde på 56 km. Standard-granaten vejede 1030 kg. og her var rækkevidden 43 km. Selve det 20 meter lange kanonløb havde en holdbarhed til mellem 250 og 300 skud. Kanonerne blev monteret i hver sin kanonbunker, der var støbt i jernbeton med op til 4 meters tykkelse.

Kanonerne beskød jævnligt det sydøstlige England og i de to år som kanonerne var operative, blev der afgivet over 2200 skud.

Batteri Lindemann havde de kraftigste kanoner langs hele Atlantvolden og var derfor selvsagt et yndet mål for de allierede under deres bombetugter, samt under artilleriduellen om den engelske kanal. Bomberne havde ingen effekt på de store bunkers, men d. 4. september 1944 ramte en granat fra en engelsk jernbanekanon lige ind i en af kanonerne. Den 21. september 1944 blev området bombet af 400-500 allierede bombemaskiner og yderligere en af kanonerne blev ødelagt. Endelig d. 26. september samme år blev den sidste kanon stoppet, da canadiske soldater erobrede stillingen.

I 80‘erne blev området brugt til opfyldning af jord, da man lavede tunnellen under den engelske kanal og de tre massive kanonbunkers blev delvist begravet, det er dog stadig muligt i området at se blandt andet kanonbunkers, ild-lederbunkeren samt bombekratere efter de mange allierede granater og bomber.