Anlæggelsen af kanonbatteriet ved st. Marcouf startede i 1941. Batteriet blev udstyret med seks 155 mm. kanoner, der i juni måned 1944 var ved ved at blive udskiftet med kraftigere og mere moderne 210 mm. kanoner. Disse havde en rækkevidde på 25 km. men kun tre var operative og kun to installeret i bunkers på selve D-dag. De allierede bombede fra april måned 1944 jævnligt batteriet som forberedelse for landgangen på Utah Beach kun 11 km. væk. Dagen før D-dag blev der smidt 600 tons bomber over batteriet, hvilket udslettede alle batteriets luftværnskanoner og dræbte et stort antal af soldaterne. Om morgenen d. 6. juni da de første amerikanske landgangsfartøjer blev synlige, åbnede kanonerne ild og sænkede blandt andet den amerikanske destroyer USS Corry. Kraftig beskydning fra de angribende krigsskibe satte nu kanonerne ud en efter en, og d. 7. juni begyndte landsatte styrker at angribe batteriet. Batteriets kommandør, Oberleutnant zur see Walter Ohmsen, fik hjælp fra det nærliggende Kanonbatteri i Azeville, til at slå alle angrebene tilbage. I de følgende dage blev det ene angreb efter det andet slået tilbage, med svære tab for de angribende amerikanere. Den 11. juni fik kommandøren ordre til at trække sine mænd nordpå, og batteriet blev derfor opgivet. Det lykkedes Ohmsen at nå de tyske linier sammen med 78 af sine mænd, og d. 13. juni blev han tildelt jernkorset.
Batteriet er i dag indrettet til museum.
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
<
>