Fæstning Alderney

Alderney er den nordligste af kanaløerne og også den der lå tættest på England.

Øen måler 5 x 3 km. og de 1500 indbyggere var allerede blevet evakueret til England, inden tyskerne d. 2. juli 1940 besatte øen.

Kanaløerne var det eneste britiske jord som tyskerne erobrede og Adolf Hitler frygtede at Englænderne hurtigt ville tilbageerobre øerne og en massiv befæstning blev derfor sat i gang.

Til at huse de omkring 4000 tvangsarbejderne der skulle bygge befæstningen, blev der på Alderney, oprettet fire lejre. Sammen med de mere end 3000 soldater, var det en mange dobling af indbyggertallet på den lille ø.

Tyskerne opstille fem kanonbatterier, med kaliber fra 150 til 170 mm. Til at styre ilden fra de mange kanoner, blev et system bestående af seks bunkers (Marine Peilstand und Meßstellung) rundt om hele øen planlagt.

Systemet blev også påbegyndt på de to andre kanaløer Jersey og Guernsey, men i praksis viste det sig meget svært, hvis der skulle observeres på flere skibe på en gang og byggeriet blev derfor stoppet. På Alderney blev kun den tredie (MP3) blev færdigbygget.

22 luftværnskanoner fordelt rundt om øen og kommandobunker midt på øen med et højt tårn til at overskue kampladsen.

Alderney blev et af de områder langs hele Atlanterhavsvolden som blev kraftigst befæstet og fik også betegnelsen Fæstning Alderney. Fæstning-betegnelsen blev kun brugt når et område var så stærkt befæstet, at man anså det for umuligt at indtage.

Efter de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944 og efterfølgende fremrykning på Cotentinalvøen, blev de amerikanske tropper beskudt af 150 mm. kanonerne i kanonbatteri Blücher på Alderney.

Efterfølgende angreb det britiske krigsskib HMS Rodney kanonbatteriet, hvilket kostede to tyske soldater livet.

De allierede havde besluttet ikke at angribe kanaløerne som ikke havde nogen strategisk betydning og disse forblev derfor besat indtil krigen i Europa sluttede 9. maj 1945.

Som det også skete med andre af de tyske fæstninger, valgte den tyske kommandant på Alderney først at overgive sig d. 16. maj 1945.

I tiden efter besættelsen blev tyskerne sat til at rydde op og blandt andet fjerne de op mod 30000 landminer.

I december 1945 fik den oprindelige befolkning lov til at vende tilbage til deres ø.