V1 Base Brécourt - Wasserwerk II

I juli 1943 begyndte det tyske luftvåben i det vestlige Cherbourg opførelsen af hvad der efter planen skulle blive en base til affyring af deres nyeste våben V-2 raketten. Planen blev dog droppet i slutningen af 1943 og i stedet startede man i januar 1944 opførelsen af den største affyringsbase for den mindre V-1 Raket. Området var i trediveren udbygget af den franske flåde, til et enorm brændstof depot for flådebasen i Cherbourg.

Tyskerne gav anlægget kodenavnet Wasserwerk II og det var en af i alt 4 store baser der skulle bygges i Nordfrankrig. Baserne skulle bruges til klargøring og affyring af V-1 raketter mod England. Ingen af de fire baser blev færdigbygget før den allierede fremrykning og bombeangreb stoppede byggearbejdet.

Efter planen skulle anlægget i Brécourt være færdigt i sommeren 1944 og være stort nok til at opbevarer 300 V1-raketter. Selve affyringsrampen der pegede mod Bristol og Cardiff var omkranset af en beskyttende bunker i jernbeton. Den enorme bunker var næsten 80 meter i længden og taget skulle være 500 cm. tykt. Opbevaring, klargøring og underbringelse af mandskabet skulle foregå i det gamle franske flådedepot der var sprængt ud i klippen. Anlægget lå 20 meter under jorden og gav godt beskyttet mod de allieredes bombefly. De allierede kendte godt til byggeriet, men anså det ikke som en trussel og det blev derfor ikke bombet.

Der nåede aldrig at blive affyret V1 raketter fra basen i Brécourt. Den 17. juni 1944 blev området erobret af amerikanske tropper og senere samme år fik det prominent besøg af Winston Churchill.

Området tilhører stadig den franske flåde, men kan besøges en weekend om året under "Heritage Day" (den tredje weekend i september).