Marine Kystbatteri Suomo

Opførelsen af dette kanonbatteri startede i 1943 ved byen Liinahamari i det daværende Finland. Kanonbatteriet skulle udrustes med fire kanoner fra det østrig-ungarske slagskib SMS Prinz Eugen. Dette skib opererede under 1. verdenskrig og skal ikke forveksles med den svære tyske krydser Prinz Eugen, der blev søsat i 1938.

Kanonerne havde en kaliber på 305 mm. var støbt på Škoda værket i Pilsen i 1910 og havde en rækkevidde på 24 km.

I sommeren 1944 var støbningen af de fire standpladser til kanonerne godt i gang, men kanonerne befandt sig stadig hos Hannomaq i Hannover.

Kanonbatteriet var planlagt til at skulle være operativt i foråret 1945, men efter at Finland i september 1944 havde underskrevet våbenhvile med Rusland, ophørte byggeriet. Tyskerne begyndte en massiv tilbagetrækning fra hele det nordlige Finland og Norge.

I oktober 1944 rykkede russiske tropper ind og efter fredsaftalen i Moskva overgik området efter krigen til Rusland.

De fire bunkers ligger i dag på militært område og er periodevis dækket af grundvand.