Kanonbatteri Schleswig Holstein

Tidligt om morgenen d. 1. september 1939 åbnede det tyske slagskib Schleswig-Holstein ild på de polske stillinger ved Westerplatte. Westerplatte var et polsk marinedepot, der lå som en ø i fristaden Danzig. Dette var de første skud, der blev løsnet i 2. verdenskrig.

På halvøen Hela, 20 km. mod nord anlagde tyskerne i 1941 et kanonbatteri, netop med navnet Slesvig-Holsten. Kanonbatteriet bestod af tre 406 mm. såkaldte Adolfkanoner. Disse kanoner, havde, ved brug af en granat på 600 kg., en rækkevidde på 56 km. Standard- granaten vejede 1030 kg. og her var rækkevidden 43 km. Selve det 20 meter lange kanonløb havde en holdbarhed til mellem 250 og 300 skud.

Kanonerne var operative og indskudt i 1942, men allerede her blev det af den tyske overkommando bestemt at nedlægge kanonbatteriet og flytte kanonerne til Calais i Nordfrankrig. Her skulle de tre kanoner opstilles som en del af Atlantvolden i Marine Küstenbatterie Lindemann.

Ud over de tre kanonbunkers, nåede tyskerne også at bygge flere ammunitionsbunkers samt en otte etagers høj ild-lederbunker.