Jernbanekanonerne ved Calais

I området omkring Calais i Nordfrankrig, hvor afstanden til England var kortest, opstillede tyskerne gennem krigen en række kanonbatterier med jernbanekanoner.

Denne specielle type kanoner var kendetegnet ved et meget langt kanonløb og en deraf meget lang rækkevidde. Kanonerne var alle blevet produceret i 30‘erne af firmaet Krupp.

En af de mere kendte typer var en 210 mm. kanon kaldet K 12 (E) som kunne sende sine 50 nummererede granater ud på en afstand af 115 km. 2 af disse kanoner var placeret ved Hydrequent, syd for Calais.

Den mest almindelige kanon var en 280 mm. kanon kaldet K 5 (E). Den havde en effektiv rækkevidde på 50 km. men havde derimod ingen begrænsning i antal skud, før løbet skulle udskiftes! Det lange løb var med til give kanonen, en for datiden, meget stor præcision.

For at beskytte disse sårbare kanoner, der ikke havde pansring eller kanontårne, byggede tyskerne i området omkring Calais, tre garagebunkers, populært kaldet dom bunkers. Disse var i al enkelthed et langt rør i jernbeton med panserporte i enderne, hvori kanonerne kunne opbevares, indtil de skulle afgive skud.

Hvert kanonbatteri havde som hovedregel to identiske kanoner, hvor den ene var i reserve.  Når der skulle afgives ild, kørte man kanonen ud af bunkeren og ved at bevæge den forreste akse til siden, kunne man indstille skudretningen.