Stützpunkt Pointe Du Hoc

Som en del af Atlanterhavsvolden, anlagde tyskerne et kanonbatteri på toppen af skrænterne ved Pointe Du Hoc. Kanonbatteriet var bevæbnet med 6 stk. 155 mm. kanoner. Efter et kraftigt allieret bombeangreb i april 1944, besluttede chefen for tyskernes invasionsforsvar Erwin Rommel, i erkendelse af at batteriet var blevet lokaliseret af de allierede, at flytte kanonerne længere ind i landet.

Dette vidste de allierede imidlertid ikke, og da batteriets placering bevirkede, at det under den kommende invasion, både ville kunne beskyde amerikanerne på “Omaha” og “Utah” strandene, blev det besluttet, at kanonbatteriet skulle nedkæmpes tidligt om morgenen på D-dag.

Planen var at 225 amerikanske marineinfanterister fra stranden, skulle trænge op af de stejle klinter og angribe batteriet, inden landgangen på stranden begyndte.

Hele operationen blev indledt d. 6. juni 1944, med et massivt kombineret luft- og flådebombardement.

Efter en del navigationsproblemer startede amerikanerne med stiger og reb at bestige klinterne, samtidigt med at tyskerne på toppen forsøgte at slå angrebet tilbage. Amerikanerne nåede efter svære kampe og mange tab, omsider frem til kanonstillingerne. Her kunne de til deres store overraskelse konstatere, at kanonerne var blevet fjernet.

De næste to døgn angreb tyskerne flere gange området for at tilbageerobre Pointe du Hoc, men amerikanerne holdt ud og da der endelig kom forstærkninger frem, kunne de 90 tilbageværende soldater endelig få et tiltrængt hvil.

Pointe du Hoc er idag åbent for publikum