Atlanterhavsvolden

Efter at den tyske hær i 1941 havde erobret det meste af Vesteuropa, stod den overfor et problem. Erobringen af England trak ud og en forestående invasion af Rusland krævede mobilisering af store hærstyrker. Samtidigt havde tyskerne 5000 km. erobret kystlinie fra Nordkap til Spanien, der skulle forsvares mod en mulig allieret invasion. Løsningen blev bygningen af Atlanterhavsvolden, som var en række af mere eller mindre befæstede støttepunkter langs kysten. Der blev gravet løbegange og pansergrave, bygget bunkers og skyttegrave og anlagt radarstationer og flyvepladser. Der blev rullet pigtråd ud og klitter blev mineret. Altsammen for at spare soldater, der derved kunne sendes mod øst.

Tyskerne havde erfaringer fra bygningen af Vestvolden i 1930'erne og disse blev videreført til Atlanterhavsvolden. Der blev udarbejdet en lang række af bunkerstyper, det såkaldte Regelbau system, som standardiserede konstruktionerne og derved effektiviserede byggeriet.